rŭdō Copy link • rŭdō, īvī, ītum, ĕre, intr., braire : Ov. F. 1, 433 || rugir : Virg. En. 7, 16 || crier fortement [en parl. de l'homme], hurler : Virg. En. 8, 248 || faire du bruit : prora rudens Virg. En. 3, 561, proue qui crie. ➳ rūdo Pers. 3, 9 || pf. rudivi Apul. M. 7, 13.